atea KAM

Senior Solution Architect

Vi søger markedets stærkeste profil til vores team af Network Solution Architects – Vil du tage det næste skridt i din karriere og har du lyst til at rådgive og designe netværksløsninger hos Danmarks største netværksleverandør?

 
Vi har en unik åben rolle inden for Network & Security, hvor vi er markedsledende i hele Norden.
Du kommer med mange års erfaring som Network Architect eller System Engineer og kan rådgive og formidle kompleks teknisk viden. Sammen med dine kolleger skal du styrke broen mellem de tekniske og de kommercielle interesser til nogle af Danmarks største virksomheder, og rådgiver omkring netværk, i samarbejde med dine kolleger fra Salg. Med din stærke baggrund kan du udarbejde tekniske oplæg, designs, sætte nye standarder og være teknisk løsningsansvarlig på tværs af Ateas netværks teknologier.
Du oversætter tekniske termer, så kunderne og kolleger forstår muligheder og begrænsninger ved forskellige teknologivalg, og du opnår effektivt ny indsigt via vores mange specialister som arbejder rundt om i Atea.
Du får stor indflydelse og mulighed for at sætte retning. Du er med til at skabe forandring og vi har fokus på at udvikle os indenfor løsningsarkitektur hos både producenter og i vores konsulentafdeling.

 

Dine primære opgaver

Du får en nøglerolle og en stor samarbejdsflade i organisationen, hvor du vil møde dygtige, motiverede og professionelle kollegaer, fra såvel Ateas leveranceorganisationer til specialisterne i vores kundedivisioner. Det interne samarbejde er kritisk for vores succes, og det er derfor essentielt, at du har evnen til at skabe og vedligeholde gode relationer på tværs af Atea.
• Understøtte salg med løsningsarkitektur på teknologier bl.a. gennem aktiv deltagelse i kundemøder
• Præsentationer af nye teknologier hos kunder og internt i arkitektteam
• Designe og beskrive løsninger
• Teknologiansvarlig på udvalgte områder inden for Netværksteknologi primært Cisco
• Deltage i samarbejdsmøder hos Cisco
• Teknisk overdragelse af løsninger til udførende konsulenter

 

Om dig

Du forstår de kommercielle spilleregler og mestrer det tekniske salg. Din evne til at formulere strategier, planlægge, organisere og facilitere, skaber sammenhæng i leverancer og giver kunderne både de bedste oplevelser, men også markeds bedste løsninger.
• Du har et naturligt højt drive, og trives med at have en kompleks hverdag, der involverer flere afdelinger og personer
• Du motiveres af at arbejde i teams, hvor sparring med kunder og kollegaer er i højsædet
• Du kan oversætte teknologi til værdi og forretning – og omvendt
• Du har erfaring med salg og beslutningsprocesser, men uden nødvendigvis at være sælger
• Du har stor erfaring med at arbejde med komplekse Netværksløsninger
• Det er en klar fordel hvis du har +5 år som Solution Architect eller System Engineer
• Du har hands-on erfaring med implementering, og relevante certificeringer
• Du kan kommunikere lige godt med både teknikeren og direktøren
• Du finder det naturligt at udfordre klassiske metoder/tankegange, for at skabe nyskabende og innovative løsninger
• Du fokuserer altid på løsningen, frem for enkelte produkter eller teknologier
• Du formår at spille dine kollegaer gode

Vi tilbyder dig et unikt job som ikke findes andre steder i branchen. Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og læring. Vi gør meget for at sikre vores kompetenceniveau er i top, og samarbejder i en direkte og uhøjtideligt tone.

 

Om Atea

Atea er med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere. Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Sammen med det danske erhvervsliv ønsker vi at skabe innovation og vækst, samt være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd. Med mere end 1500 medarbejdere har Atea en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele landet. Se mere på www.atea.dk 

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk