Network & Security Sales Executive
I denne rolle vil du arbejde sammen med en gruppe engagerede og dygtige netværks- og sikkerhedskonsulenter og dækker det østlige Danmarks private virksomheder og offentlige organisationer. Teamet i Øst som du vil træde ind i er på 13 personer med et tilsvarende team i Vest som du har et godt og tæt samspil med.
Dit primære fokus
Du har fokus på TDC Erhvervs løsninger indenfor netværk og sikkerhed, bl.a. i samarbejde med leverancefunktionen, der er forankret i det tidligere NetDesign (nu en integreret del af TDC Erhverv). Du vil fokusere på at udvikle kundeforholdet gennem salg og rådgivning til eksisterende kunder samt at opbygge relationer til nye og potentielle kunder.
Du tager udgangspunkt i kundens forretning og har en stor forretningsforståelse, så du designer og sælger netop de løsninger, der understøtter og udvikler kundens forretning bedst muligt.
Du får ansvaret for de vigtigste og mest centrale kundesager, hvor kundens forretningsmål og teknik bindes sammen. Du arbejder uden fast kundeportefølje, men flyder hen, hvor opgaven tilskriver et øget fokus og detaljegrad. Du trives godt med at drive salget selv, samt indgå som en del af et større account team.
Om dig
Som person er du ambitiøs, åben, lyttende og løsningsorienteret samt evner at indgå i større teams på tværs af organisationen. Du kan begå dig på forskellige organisatoriske niveauer inklusive direktionsgangen, og du opbygger og vedligeholder relationer i kundens organisation, til beslutningstagere, forretningen og de IT/drift ansvarlige.
Du har et indgående kendskab til kompleks IT løsningsalg gennem flere år og forstår vigtigheden af at du har 100% styr på dine kunder, dine salgsmuligheder og pipeline til enhver tid. Du trives med både bred og dyb teknisk faglighed, som du kombinerer med din stærke forretningsforståelse. Du tager personligt initiativ, holder et højt energiniveau og med din strukturerede arbejdsform formår du at flytte kunderne på såvel kort som langt sigt.
Kvalifikationer
Vi forestiller os umiddelbart at du kommer med følgende kvalifikationer:
• Min. 3-5 års erfaring med komplekst IT løsningssalg
• Faglig indsigt i netværk og sikkerhedsløsninger
• Resultatorienteret og med et godt kommercielt mindset
• Erfaring med salg til større organisationer
• Relevant videregående uddannelse
• Dygtig formidler på hhv. dansk og engelsk
Ansættelsessted
København
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk