Netværksspecialist til virksomhed i vækst

 

Vil du være en del af et firma, hvor vækst er et nøgleord? Er komplicerede opgaver noget, der motiverer dig? Kunne du tænke dig at være helten bag kulisserne, som holder liv i 3.000 arbejdsstationer og hele 750 servere?

Vi søger en struktureret og servicemindet netværksspecialist til at håndtere alt fra Incident Management, til meget alsidige kundeprojekter. Du vil som alle de andre konsulenter være medansvarlig for opgaveløsning hos kunderne, hvor der på grund af vores vidtspændende opgaver vil være stor mulighed for udvikling.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

• Designe og implementere netværksløsninger
• Sikre et højt drifts- og serviceniveau på kundernes netværk jvf. SLA
• Fejlsøgning og analyse jvf. incident og problem management
• Vedligeholde og udbygge vores ISP-setup
• Arbejde på diverse kundeprojekter
• Stor variation i opgaverne og en bred portefølje
• Sikre korrekt dokumentering

 

Vi forestiller os, at du:

• Har erfaring med Cisco Meraki, FortiGate m.v.
• Har erfaring i opsætning og fejlsøgning af netværk hos kunder
• Er god til at se løsninger frem for forhindringer og arbejde efter aftalte processer
• Har kendskab til ITIL og er gerne certificeret
• Kan arbejde selvstændigt i et mindre team og være med til at drive udviklingen
• Har en høj strukturdisciplin, og du sikrer dig altid, at nye løsninger stemmer overens med kundeaftalerne.

 

Lille team, stor indflydelse

I modsætning til de store IT-firmaer er det et forholdsvist lille team, hvor alle byder ind, så du kommer i høj grad til at kunne præge løsningerne.
Comby holder til i Slagelse og har ligeledes et kontor i Nuuk (Grønland), hvor du vil få mulighed for at komme på besøg for at styrke samarbejdet. Og så tilbydes der naturligvis gode og ordnede forhold med både pension og sundhedssikring.

 

Om Comby

Comby er en grønlandsk-ejet IT-virksomhed med hovedsæde i Nuuk og kontor i Danmark. På nuværende tidspunkt er de ca. 60 kollegaer. Deres primære forretningsområder er Managed Services (fuld drift af IT) – hvor de blandt andet holder liv i 3.000 arbejdsstationer. Internet til både private og erhverv samt Hosting af over 750 servere. Comby spænder dog utroligt bredt og leverer også telefoniløsninger, almindelig hardware samt projektledelse og andre konsulentydelser.

 

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk