Tech Lead med gode IT-arkitektur skills
Har du solid erfaring med udvikling og arkitektur, og er du klar til at træde ind i en Lead Developer rolle i en vækstvirksomhed?
Vi søger for Hverdag.dk en passioneret Lead Udvikler, som er vant til at være en del af processen omkring design og arkitektur, og stadig motiveres af hands-on i koden.
Du bliver en stjernespiller på et stærkt hold, hvor du i høj grad kan sætte dit eget aftryk og samtidig udvikle dine egne og teamets faglige kompetencer. Du vil arbejde tæt sammen med teamets IT-projektleder og CTO, der tager sig af alt det praktiske, så du kan koncentrere dig om det, du brænder for – at kode og tegne arkitekturen.
Dine ansvarsområder:
Du får ansvaret for optimering af 9 webshops sammen med teamet på i dag 7 udviklere. Ud over at du fortsat vil have hands-on i koden, vil du være spydspids og få det fulde overblik over arkitekturen samt sikre udarbejdelse af alle opgaver, kode struktur og test processer. Hverdag.dk er i vækst og forventer at åbne en ny webshop hvert kvartal fordelt over hele Europa. Derfor vil der også være fokus på API og integrationer. Du vil også få en central rolle i forhold til integrationen mod eksterne udbydere og gerne have en god forståelse for infrastruktur i skyen.
Det er vigtigt, at du har en struktureret tilgang, da du både skal arbejde med og udvikle logistiksystemet. Det er ikke et krav at kende til området, da du hurtigt vil få den nødvendige domæneviden. Hverdag.dk er i proces med at optimere lageret ift. at udvikling af Machine Learning i løsningen og derfor må du meget gerne have en naturlig interesse for det.
Hvem er du?
Du har formentlig en baggrund som datalog eller softwareingeniør, men du kan også være selvudlært med den rette erfaring. Det vigtigste er, at du har viljen og et godt drive. Du trives i at stå forrest og er sprængfyldt med ideer ift. udviklingen af IT-systemer.
Generelt forventer vi at du har:
- +5 års erfaring med backend udvikling
- Flere års erfaring med proces-, tests- og designfaser
- Gerne erfaring med Javascript
Det primære system er udviklet i Ruby on Rails, men med en bred kodeerfaring kan du sagtens komme fra andre programmeringssprog.
Som person er du struktureret og god til at overholde deadlines og er dygtig til at skabe et godt samarbejde i teamet, da du får en afgørende rolle.
Din nye arbejdsplads
Hverdag.dk er en del af Group Logistic ApS. Du vil træde ind i et inspirerende arbejdsmiljø, fuld af samarbejde i en uformel omgangstone hos en moderne og fleksibel arbejdsplads. Der har udover de traditionelle arrangementer bl.a. fredagsbar, bordtennis i køkkenet og en løbeklub på vej.
Alle tager ejerskab og er en del af den fælles succes. Du bliver derfor en del af et team med god energi, højt tempo og fokus på kvalitet. Hverdag.dk arbejder med høj faglighed og er god til at hjælpe og udfordre hinanden.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk
Baggrunden for Hverdag.dk er egentlig ganske simpel. Det er for dyrt at købe ind i Danmark. Uanset, om det er i butik eller online. Lanceringen af Danmarks nye medlemsklub er derfor et opgør med den måde, detailhandlen og dagligvaremarkedet fungerer på i dag, hvor flere fordyrende led lægger ekstra til prisen, så forbrugerne ender med regningen.