Data Platform Arkitekt til Data & Analytics teamet i anerkendt konsulenthus med høj fleksibilitet og stærkt sammenhold

Vi søger en Data Platform Arkitekt til Data & Analytics teamet hos Fellowmind (Tidligere ProActive), som er blandt Danmarks førende Microsoft Partnere. Derfor er det vigtigt, at du er passioneret og har fokus på Microsoft stacken for at skabe de bedste Data Warehouse, Business Intelligence og ML/AI løsninger for kunderne.

 

Om teamet & Fellowmind

Fellowmind fokuserer på høj faglighed, innovative løsninger og i særdeleshed kundetilfredshed, og ønsker at vækste teamet med en dygtig kollega, der kan være med til at sætte Fellowminds Data & Analytics team på landkortet.
Teamet dækker bredt, og deres erfaring og kompetencer spænder lige fra behovsanalyse, kildeintegration over ETL og data warehousing, til front-end design og implementering – og ikke mindst rådgivning og strategiudvikling for kunderne.
Men vigtigst af alt: De brænder alle, for det de laver.
Fellowmind er eksperter indenfor Microsoft-teknologien, og du kan derfor forvente, at projekterne baseres helt eller delvist på Microsofts Data Platform suite. Du vil som oftest arbejde med den nyeste teknologi, og det vil være positivt, hvis du – sideløbende og i samspil med kundeprojekter – afprøver og udfordrer nye teknologier og tiltag.

Du får en unik mulighed for at fokusere på hele arkitekturen i samspil med vores mange dygtige specialister og forretningskonsulenter.

Du skal have lyst til at:
• Have den rådgivende rolle på store som små projekter
• Være med i pre-sales fasen, skrive tilbud og lave udbud
• Inspirere og vise mulighederne ved brug af data og BI.
• Vidensdeling og sparre med dine kollegaer i teamet og på tværs af organisation for konstant at sikre, at der leveres det bedste.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med den eksisterende Principal Arkitekt fra teamet og I vil sammen skulle tage de næste skridt i den tekniske udvikling af teamet.

 

Om dine faglige kompetencer

Du vil være teknisk fyrtårn for projekterne med ekspertviden inden for hele paletten af Business Intelligence og Data Warehousing – herunder metoder for datamodellering og integration.

Du formår at tilegne dig viden om nye forretningsområder og deres krav, og kan orkestrere større projekter med høj faglighed og respekt for processen. Du er en dygtig kommunikator, der kan formidle strategiske budskaber på et sprog, som alle stakeholders forstår.

Du skal varetage de indledende dialoger med kunderne i både salgs- og projektfasen for kortlægning af behov, både tekniske og forretningsmæssige for at kunne fastlægge en målarkitektur. Du vil i samarbejde med Sales Executive og Projektlederen være med til at skrive tilbud og estimere projekterne, samt efterfølgende sikre overgangen til projekt.
Du besidder evnen til at arbejde på mange opgaver, bevare overblikket og er teamets go-to-guy og problemknuser.

Du har en holistisk tankegang og har gennemført flere data warehouse- og BI-projekter med succes både i rollen som udvikler og arkitekt. Du har erfaring, som kundens rådgiver og kan agere sparringspartner på deres Data Platform-strategi og støtter op med værktøjer som roadmaps etc.

Vi forventer, at du har erfaring med størstedelen af følgende:

Teknologiske platforme
• Microsoft SQL Server
• SQL Server Integration Services (SSIS)
• SQL Server Analysis Services OLAP og/eller Tabular Model (SSAS)
• Master Data Services
• Data Quality services
• Azure Data Platform, herunder bl.a.
• Data Factory
• Data Lake
• Azure Analysis Services
• Azure Synapse

Metode
• Data udtræk
• Data Warehousing (gerne med afsæt i kendte metodikker)
• Formidling/rådgivning af tekniske emner
• Master Data Management
• Data Quality
• Adoption
• Strategi og rådgivning

Frontend- og analyseværktøjer
• Power BI
• Excel

 

Om dig

Vi ser gerne, at du:
• er initiativrig og eksekverende samtidig med at du bevarer overblikket
• er samarbejdsvillig og imødekommende
• går forrest i forhold til metode, best practice samt kortlægning af kompetencebehov i teamet, som relevante ledere skal sikre den konkrete udførsel af.
• har fokus på at levere kvalitet og samtidig kunne se muligheder for kundens arkitektur
• stiller høje krav til dig selv, og ikke er bange for at forvente det samme af dine omgivelser
• er nysgerrig på andre teknologier og forretningsområder, og på hvordan en samlet Microsoft platform kan hjælpe med at skabe mere helstøbte løsninger
• Derudover er gode danskkundskaber en forudsætning for denne stilling

 

Hvad kan Fellowmind tilbyde dig?

Hos Fellowmind bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra receptionisten til CEO’en. De værner om en kultur, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og hvor en uformel omgangstone er i højsædet. De går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for medarbejderne både på et fagligt og personligt plan, og derfor er sparring og interessefællesskaber en naturlig del af hverdagen. Dette indgår både i udvikling af best practice og i udvikling af løsninger til kunderne. Du vil derfor hurtigt opdage at deres værdier ikke bare er noget de prædiker, men noget som de rent faktisk efterlever!

Fellowmind har kontorer i hele landet følgende steder: Frederiksberg, Roskilde, Odense, Skanderborg, Aarhus og Aalborg. De arbejder on-site hos kunder og virtuelt på tværs af landet, enten fra hjemmekontoret eller på en af deres lokationer.

Fellowmind er en sammenlægning af ProActive og Daxiomatic.
Læs mere her: https://www.fellowmindcompany.com/da-dk/nyheder-og-events/proactive-og-daxiomatic-skifter-navn-til-fellowmind/

 

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk