Backend Developer – nyt team med strategisk ansvar
Vil du have ansvar og frihed i succesrig C25 virksomhed med meget højt til loftet?
Vores kunde er inde i en meget positiv udvikling. Nye ideer, nye produkter, nye markeder, nye initiativer, nye… Virksomheden har massiv international vækst som stiller stadigt større krav til systemlandskabet. Det er derfor, der er brug for dig i et nyt, agile in-house core team med ansvar for den højt prioriterede e-commerce løsning.
Du skal have lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor medarbejdertrivsel og -udvikling ikke bare er flotte ord. Virksomheden er meget bevidst om at de kun kan få succes, hvis alle går glade på arbejde. Derfor er der stor ledelsesmæssig fokus på frihed og tillid. Så får du en god ide, bliver den hørt, og du får opbakning til at handle på den.
Stort og spændende ansvar fra design og udvikling til test af e-commerce løsninger
Som Backend Developer er dit primære fokus selvfølgelig at udfolde alle dine gode kodeevner. Du skal bare også være klar på at blive hørt og involveret ift. den overliggende arkitektur – teamet vil helst ikke putte folk i alt for fast definerede kasser.
Uanset, hvad du arbejder med, er målet at gøre tingene så enkelt som muligt og herunder at tænke i standardløsninger, der kan bruges på tværs af lande og funktioner. Du kan glæde dig til at se dit arbejde blive brugt og værdsat af både kunder og kolleger på tværs af hele den internationale organisation. Dine primære opgaver bliver:
• Design, udvikling, test og dokumentation af nye eCommerce løsninger til brugere globalt
• Vedligeholdelse og performanceoptimering
• Udvikling af webservices og integrationer for at kunne understøtte end-to-end løsninger
Din nye arbejdsplads er på hovedkontoret i Faxe, når du ikke arbejder hjemmefra, for der er selvfølgelig udstrakt fleksibilitet. Er du ikke så heldig at bo tæt på Faxe, skal du vide, at mange nye medarbejdere bliver positivt overrasket over, hvor hurtigt det er at komme til Faxe, fordi man kører mod trafikken.
Struktureret teamplayer med nogle års kodeerfaring
Vi leder efter dig, der synes det er fedt at dele viden og finde frem til løsninger via dialog og gensidig sparring. Du kan derfor både give og modtage konstruktiv feedback – og ikke mindst melde ud, når du har brug for hjælp for at komme videre. Som kodeansvarlig skal du også være udpræget struktureret, så du blandt kan sikre sammenhæng på tværs og styr på dokumentation.
Du er også en lidt nysgerrig type, både på nye teknologier/muligheder og de mennesker, du er sammen med. Og så vil du bare – ligesom resten af teamet – lave nogle fede ting, som brugerne elsker, fordi du og dine kolleger forstår deres behov og har den teknologiske viden til at gøre deres liv nemmere. Derudover rummer dit CV:
• Sandsynligvis en IT-orienteret uddannelse
• Nogle års erfaring med at kode – kan både være fra full stack og ren backend
• Erfaring med erfaring med flere af følgende områder: PHP, Linux, Apache, MySQL, Magento 2 og JavaScripts
• Motivation for primært at arbejde med backend-løsninger
• Gode dansk- og engelskkundskaber
Del af nyt team i IT-afdelingen
Du kommer ind i en IT-organisation, som udvikler sig nærmest endnu hurtigere end resten af virksomheden. Det gør imidlertid ikke, at trivsel og fornuftig balance mellem arbejde og fritid bliver glemt. Teamet går ikke så meget op i hierarkier og hvem, der har flest stjerner på skulderen. En god ide er en god ide, uanset om den kommer fra praktikanten eller direktøren.
Det er samtidig meget vigtigt for teamet (og organisationen), at man har det godt og sjovt sammen. Derfor gøres en del ud af sociale arrangementer. Teamet ville meget gerne have haft dig med på den næste tur til Stockholm midt i marts, men det bliver der taget revanche for hurtigst muligt, efter du er begyndt.
Om virksomheden
Vores kunde producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer og er Danmarks næststørste drikkevareproducent. De er især kendt for traditionsrige brands som Faxe Kondi, Nikoline, Egekilde, Pepsi Max, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner, Faxe, Heineken og Vitamalt. De omsætter for 7,557 mia. kr. (2020) og beskæftiger i alt ca. 2.631 medarbejdere globalt heraf ca. 1.000 i Danmark. Virksomheden har produktion i Faxe, Odense, Baltikum, Italien, Frankrig og Finland og hovedkontoret er beliggende i Faxe.
Virksomheden er en arbejdsplads med medarbejdere, som engagerer sig i og er stolte af både produkter og brands. Hos dem er kunden i fokus og forbrugerne det største aktiv. Virksomheden sætter en ære i at producere og sælge kvalitetsprodukter til forbrugere – både i Danmark og internationalt.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk