Senior Business Consultant til anerkendt konsulenthus med høj fleksibilitet og stærkt sammenhold

Vi søger en Senior Business Consultant til Modern Work teamet hos Fellowmind (Tidligere ProActive), som er blandt Danmarks førende Microsoft Partnere. Kom og vær med på vores rejse og bliv en del af vores succeser. Vi har gang i mange spændende projekter hos nogle af landets største og mest spændende kunder – og til det mangler vi dygtige folk, der trives med ansvar, udfordringer, de nyeste teknologier og de bedste kollegaer.

 

Din rolle

I rollen som Senior Forretningskonsulent er det først og fremmest din viden om og erfaring med Microsoft teknologier, der trækkes på. Da vores primære funktion er at være rådgivende og være det med troværdighed, forventer vores kunder, at vi kan bidrage med en særlig teknisk forståelse. Denne forventning er vi altid klar på at leve op til, hvorfor det er vigtigt, at du kender til og har arbejdet med Microsoft teknologier. Du har blik for hvordan en organisation kan få værdi af teknologierne og kan designe vejen dertil.

Du tænker kundens forretning, og har det som en fisk i vandet, når det kommer til at planlægge og afholde workshops, indsamle og opstille krav som eksempelvis user stories og roadmaps.

Endelig skal du kunne videreformidle dit kendskab til Microsoft teknologier, så det kan forstås af alle i organisationen. Det skal være tydeligt for kunden, at det pågældende projekt er relevant, og at det bringer værdi for både medarbejderne, processerne og forretningen.

 

Arbejdsopgaver

Din rolle som Senior Forretningskonsulent indeholder opgaver som:

Rådgivning om brugen og udrulning af Microsoft teknologier i forhold til bl.a.
• Digital Transformation
• Udvikling og understøttelse af digital strategi
• Vidensdeling og kommunikation
• Procesoptimering
• Samarbejde og enterprise social networking
• Dokumenthåndtering
• Kortlægning af kundens processer og udarbejdelse af procesanalyser og -design
• Analyse og design af informationsarkitekturer
• Udarbejdelse af og tilbud på kravsspecifikationer
• Udarbejdelse af business cases, roadmaps og behovs- og forretningsanalyser
• Planlægning og eksekvering af kunderejser bl.a. med facilitering af workshops

 

Din baggrund

Vi ser gerne, at du har erfaring fra en rådgivende rolle med fokus på Microsoft teknologier og implementeringen af disse i danske organisationer. Måske som konsulent fra et andet konsulenthus eller fra en intern konsulentlignende stilling i en større virksomhed.
Selvom dit kendskab til Microsoft teknologier er en vigtig forudsætning, forventer vi også, at du forstår at sætte din forretningsmæssige forståelse i spil og tænke forretning før teknologi.
Sidst men ikke mindst ser vi gerne, at du kommer med en metodisk og analytisk tilgang, en holistisk betragtning og eksempelvis har en længerevarende uddannelse som f.eks. ingeniør, datalog eller cand.merc.dat.

 

Din personlighed

Som Senior Forretningskonsulent udviser du tålmodighed og professionalisme, når du skal sætte dig ind i kundernes forretning og lytte til deres udfordringer. Du er samtidig komfortabel med at gå forrest, tage initiativ og ansvar – og du vil til enhver tid fokusere på at levere højeste kvalitet og til tiden. Folk har let ved at have tillid til dig, og din troværdighed er ikke til salg.

 

Dit team

Du bliver en del af et team, hvor vi har vidt forskellige baggrunde. Vi er et stort team, der inspirerer hinanden til at være entreprenante, og vi bruger hinanden flittigt som sparringspartnere og inspirationskilder. Sammen udfordrer vi kunderne og hinanden, og skaber innovative løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder.

 

Arbejdslokation

Denne stilling er med base i København.
Fellowmind har kontorer i hele landet følgende steder: Frederiksberg, Roskilde, Odense, Skanderborg, Aarhus og Aalborg. De arbejder on-site hos kunder og virtuelt på tværs af landet, enten fra hjemmekontoret eller på en af deres lokationer.

 

Hvad kan Fellowmind tilbyde dig?

Hos Fellowmind bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra receptionisten til CEO’en. De værner om en kultur, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og hvor en uformel omgangstone er i højsædet. De går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for medarbejderne både på et fagligt og personligt plan, og derfor er sparring og interessefællesskaber en naturlig del af hverdagen. Dette indgår både i udvikling af best practice og i udvikling af løsninger til kunderne. Du vil derfor hurtigt opdage at deres værdier ikke bare er noget de prædiker, men noget som de rent faktisk efterlever!

Fellowmind er en sammenlægning af ProActive og Daxiomatic.
Læs mere her: https://www.fellowmindcompany.com/da-dk/nyheder-og-events/proactive-og-daxiomatic-skifter-navn-til-fellowmind/

 

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk