For en finansiel kunde i indre København søger vi en erfaren IT-drifts- og infrastrukturchef med ansvar for udvikling, styring og optimering af IT-drift, herunder infrastruktur, netværk, support og change-management.
Om rollen:
I denne rolle vil du have det overordnede ansvar for både den daglige drift og den langsigtede udvikling af IT-infrastrukturen. Du vil have personaleansvar for supportteamet og en leder, der varetager ansvaret for infrastruktur- og netværksteamet. Sammen vil I sikre en effektiv og stabil IT-drift, der understøtter virksomhedens forretningsbehov.
Dine primære arbejdsområder vil være:
- Sikre stabil og effektiv drift af IT-infrastruktur og supportfunktioner.
- Lede og koordinere samarbejdet mellem interne IT-teams og eksterne leverandører.
- Sikre overholdelse af compliance- og sikkerhedsstandarder samt gældende lovgivning.
- Drive og optimere processer og systemer, herunder ansvar for ITIL-processer og change management.
- Implementere og lede change management-processer for at sikre effektiv håndtering af ændringer i IT-systemer og infrastrukturer.
- Bidrage til rapportering og kommunikere status og udvikling til ledelsen og andre interessenter.
- Identificere og igangsætte nødvendige IT-projekter og forbedringer, herunder opgraderinger og implementeringer.
Om dig:
- Du er en erfaren leder, der trives med både daglig operationel styring og strategisk planlægning.
- Du har solid erfaring med IT-infrastruktur, netværk, support og change management, samt en forståelse for IT-sikkerhed og compliance.
- Du har stærke kompetencer inden for projektledelse og har tidligere succes med at implementere og optimere systemer.
- Du er en empatisk og motiverende leder, som skaber engagement i dit team og sikrer gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen.
Det er vigtigt, at du har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og kan indgå i tekniske problemstillinger. Da du vil arbejde tæt sammen med mange forskellige afdelinger i organisationen, er det vigtigt, at du kan samarbejde effektivt og kommunikere tekniske løsninger og implementeringer på en klar og tilgængelig måde, samtidig med at du udviser faglig respekt i dine relationer.
Er du interesseret i at høre mere om virksomheden og rollen, er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk.