eCommerce Product Specialist
I Ateas målsætning frem mod ”2024 strategien”, er digitalisering af kundeoplevelsen essentiel for vækstrejsen. Atea ønsker derfor at videreudvikle eCommerce teamet og det daglige arbejde med produktsortimentet. Teamet arbejder datadrevet og sørger for, at beslutninger beror på et solidt datagrundlag, så performance og vækst løbende kan trackes og optimeres.
Dine primære opgaver
Som Ateas nye eCommerce Product Specialist vil du – sammen med dygtige kolleger – stå for at vedligeholde og videreudvikle produktsortimentet på mere end 250.000 produkter, så vi altid imødekommer kundernes behov.
Ud over samspillet i eCommerce-teamet, har du gennem daglig dialog med både partnere, forretningsområder, og nordiske kollegaer, mulighed for at påvirke retningen og sætte et tydeligt aftryk. Du vil opleve et samarbejde kendetegnet af tillid, humor og et optimistisk mindset. Vi er nysgerrige på, hvad vi kan skabe sammen, og er fokuseret på at lære af vores fejl – alt kan lade sig gøre, det umulige tager bare lidt længere tid.
Dine primære opgaver vil være:
• Vedligeholde og videreudvikle produktsortimentet på Ateas eShop
• Samarbejde med content-leverandører for at sikre best-practice inden for kategoriseringer, produktattributter og den overordnede produktdatakvalitet
• Optimere produkter i forhold til partnerprogrammer
• Produktlanceringer og koordinering med interne/eksterne stakeholders
• Sikre best-practice for visning af nye og eksisterende produkter på vores eShop
• Sikre ”product sign-off” på større rammeaftaler og kontrakter, der sikrer en effektiv implementering på vores eShop
• Samarbejde og vidensdele med vores nordiske kolleger
Om dig
Vi søger dig, der har erfaring med eCommerce og gerne i kombination med Category Management. Vi forestiller os, at du har erfaring med optimering af produktsortimenter, og har evner inden for optimering og udvikling af den digitale kundeoplevelse.
Du vil være nøgleperson i at øge kundernes tilfredshed med vores eShop. Den gode kundeoplevelse omhandler i høj grad vores mange produkter, og hvorvidt vi formår at fremhæve de rigtige produkter med de rigtige priser til de rigtige brugere. Derfor er det en fordel, hvis du har indsigt i best-practice og trends indenfor eCommerce og/eller konverteringsoptimering.
En væsentlig del af dit ansvar bliver at analysere og evaluere data, for herefter at formidle og skabe grundlag for værdiskabende justeringer. Samtidig vil det være en fordel, hvis du har et godt blik for nyeste trends, der kræver justeringer og teknisk udvikling, så vi er på forkant og sikrer det bedste grundlag for vækst.
Kvalifikationer
For at få succes i denne rolle ser vi gerne, at du har en imødekommende og initiativrig personlighed, og indgår i det daglige fællesskab.
Samtidig forestiller vi os, at du kommer med følgende kvalifikationer og kompetencer:
• Nysgerrig og trives med at stille spørgsmål ved ”status quo”
• Trives med at have flere forskellige opgaver og samarbejde med interne og eksterne stakeholders
• Erfaring med portefølge- og sortimentsstyring f.eks. fra en rolle som Product Specialist, Category Manager eller online Merchandiser
• Erfaring med Google Analytics og lign. analyseværktøjer
• Datadrevet tilgang til at løse problemstillinger
• Dygtig formidler på både dansk og engelsk
Ansættelsessted
Ballerup eller Aarhus
Om Atea
Atea er med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere. Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Sammen med det danske erhvervsliv ønsker vi at skabe innovation og vækst, samt være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd. Med mere end 1500 medarbejdere har Atea en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele landet.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk