atea KAM

Digital Integrations Specialist til eCommerce i Atea

Er du en teamplayer, der ønsker at være en del af Landsholdet i Informations Teknologi?

Lige nu søger vi, som en del af Ateas Digitale Transformation, efter dig, der ønsker at arbejde som Digital Integrations Specialist i Atea Danmark, med fokus på integrationer inden for eCommerce.

 

Bliv en af alle os i Atea

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, der er kendetegnet ved kollegaer, der alle brænder for at bygge Danmark med IT. Kollegaer der tager personligt ansvar og som vægter samarbejde højt.

Du bliver en del af vores eCommerce team i Atea Danmark, hvor vi er specialister inden for forskellige eCommerce områder. Vi har alle færdigheder der sikrer, at vi kan bygge Danmark med IT. Fælles for os er, at vi brænder for digitalisering og ønsker at støtte op om vores kunders digitale transformation samt være med til at sikre den fremtidige vækst hos Atea og vores kunder.

 

Dine primære opgaver

I denne stilling får du stor indflydelse på den fremtidige udvikling af kundeintegrationer og e-handel. Du indgår som en vigtig del af vores eCommerce team og har indflydelse på Atea og vores kunders digitale transformation. Du får en rolle, hvor du hele tiden er i udvikling, og som dagligt byder på løsninger af nye udfordringer sammen med kollegaer og kunder.

Blandt andet skal du:
• Agere som integrations specialist indenfor Ateas kundeintegrationer
• Projektlede og deltage i udviklingsarbejde og projekter, der er relevante for Ateas digitale salg
• Fungere som bindeled mellem kunden, forretningen og eCommerce
• Udvikle og prioritere produktbackloggen med klare og velformulerede user stories i samarbejde med udviklingsteamet
• Fungere som bindeled mellem Atea Danmark og de øvrige nordiske lande, som en del af vores nordiske synergy projekter
• Samarbejde med interessenter og kunder for at forstå deres krav og sikre, at platformen møder deres forventninger
• Analysere og fejlfinde i komplekse datasæt

 

Om dig

Stillingen som Digital Integrations Specialist forudsætter en solid indsigt i kundeintegrationer inden for eCommerce, indkøbsplatforme og Ateas interne systemer, herunder Atea eShop og My Atea, hvor du er bindeledet mellem vores salgs- og support teams, kunder og IT.

Hertil er du ansvarlig for at projektlede systemtekniske integrationsprojekter, for nye og eksisterende kunder. Du vil ofte opleve flere projekter parallelt med korte deadlines, hvilket stiller krav til, at du som person kan håndtere flere bolde i luften på samme tid. Kundeintegrationerne sker oftest mellem kundernes indkøbssystemer, forskellige indkøbsplatforme og en række af Ateas interne systemer, herunder Ateas eShop – det er derfor vigtigt, at du trives med konfiguration af komplekse integrations systemer, herunder SAP Ariba, TrueTrade eller Nemhandel.

For at få succes i rollen som Digital Integrations Specialist, skal du have en indgående forståelse af, hvordan integrationer mellem indkøbssystemer og Ateas interne systemer fungerer, og hertil kunne omdanne forretningsmæssige ønsker og krav til konkrete integrationsprojekter.
Til at hjælpe dig på vej, har du et af IT branchens stærkeste brands i ryggen, samt et team af kollegaer, der brænder for digitalt salg og står klar til støtte op.

 

Kvalifikationer

• Mindst 3 års erfaring med integrationer og eCommerce
• Solid kendskab til Integrations systemer – fx SAP Ariba, TrueTrade, Nemhandel mv.
• Stærk inden for analyse og dokumentation
• Indsigt og erfaring med teknisk projektledelse
• Imødekommende og proaktiv personlighed
• God sproglig og teknisk kommunikation på dansk og engelsk
• Erfaren inden for Microsoft Office, herunder Excel og XML-baserede standarder
• Kendskab til SSO (Single Sign On)

 

Ansættelsessted

Aarhus

 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

Du skal være med til at bygge Danmark med it Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund. Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk