Business Development Executive med et udpræget huntergen til spændende og succesfuldt IT-hus i vækst

Brænder du for salg, og er du altid på jagt efter nye kunder? Så er det måske dig, vi leder efter!

M Networks søger en Business Development Executive med primær fokus på at øge kundeporteføljen inden for Microsoft onlineforretningen; herunder AvePoint SaaS løsningen. Du vil sammen med dygtige kollegaer sikre og udbygge positionen i markedet og gøre en positiv forskel hos M Networks gennem et stærkt salgsmiljø, hvor engagement, faglig stolthed og godt humør er en del af hverdagen.

Du kan lide opsøgende salgsarbejde og elsker at kommunikere med andre mennesker. Du er kvik og kan hurtigt sætte dig ind i nyt stof, og din strukturerede tilgang sikrer dig gode resultater. Du ved, at ting tager tid, og vedholdenhed betaler sig. Du arbejder proaktivt og driver selvstændigt opportunities, og forstår at etablere dig som en værdifuld holdspiller.

Du har et højt drive og er engageret i at nå dine mål, og det er blandt andet resultaterne, der gør dig topmotiveret. Du har evnen til at skabe den gode relation til mennesker, hvad enten det er en potentiel kunde eller dine kollegaer.

 

Hvem er du?

• Du har en vindermentalitet med fokus på resultaterne og motiveres af at opnå dine mål
• Du skal være i stand til selv at identificere nye leads og finde frem til de relevante medarbejdere hos virksomhederne
• Du har minimum 2-3 års erfaring med nysalg
• Du behøver ikke erfaring fra IT-verden, men skal have en god teknisk forståelse

 

Vi tilbyder dig

• Et fagligt spændende og udfordrende job med mange gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
• Smukke omgivelser i skønne lokaler i Nivå med frokostordning, velordnede arbejdsforhold inkl. pensionsordning og sundhedssikring
• Et rigtig godt sammenhold og løbende sociale arrangementer
• Hybrid arbejdsplads og attraktiv lønpakke

 

Om M Networks

M Networks er en af de førende virksomheder indenfor implementering og udvikling af IT-systemer til en bred række af virksomheder. De har en cloud first strategi og er partner på både Azure- og AWS-platforme. M Networks arbejder i alle sektorer med produkter til infrastruktursikkerhed, ligesom de er positioneret bredt i markedet og kundesegmentet er typisk SMB med mellem 50-300 medarbejdere.
De bestræber sig på at skabe en arbejdsplads, hvor det er sjovt at være. De værdsætter høj faglighed, en uformel tone og kunder i øjenhøjde. De har fokus på udvikling af kompetencer og løfter i flok.

 

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk