Vi søger en dedikeret teknisk tester til vores Danløn-udviklingsteam. Som en del af vores team, vil du være med til at sikre effektiv kvalitetssikring af Danløn løsningen, og dermed den gode kvalitet, der bringer værdi for vores kunder. Danløn er blandt de førende lønsystemer i Danmark, og er en del af Paychex Europe.
Vores team arbejder tæt sammen med stor succes – vi arbejder hybridt, men prioriterer at være sammen på kontoret regelmæssigt.
Ifølge vores scrum master, Michella, er teamet kendetegnet ved:
“Du vil blive en del af et team af dygtige og dedikerede udviklere, der er stolte af deres arbejde. Vi er en tæt sammentømret gruppe, der værdsætter samarbejde og en positiv atmosfære.”
Som vores nye teknisk tester vil du være en del af en spændende og dynamisk arbejdsplads, kendetegnet ved stærkt teamwork. Det er vigtigt for os, at du kan arbejde selvstændigt, er god til at arbejde sammen med kolleger med forskellige roller og discipliner, og ikke mindst at du er interesseret i kvalitetssikring.
Rolle og ansvar med indflydelse
Som teknisk tester vil du sikre, at tests på tværs af udviklingsprocessen leverer den rette kvalitet, implementere forbedringer og kode automatiserede tests i Java for en Java-baseret løsning. Du vil rapportere til ”Head of Quality Assurance”, dagligt være en del af Danløn scrum teamet, og arbejde tæt sammen med bl.a. udviklere, produktspecialister og arkitekt.
Dit primære ansvar vil være at:
- Planlægge tekniske tests sammen med produktspecialister, arkitekt og resten af teamet
- Implementere de aftalte tests, herunder opbygning, vedligeholdelse og overvågning af automatiserede tests
- Bidrage til forbedringer af testværktøjer og -praksis
- Deltage i vidensdeling om test på tværs af alle produkter
Din profil
Vi forestiller os, at du er teknisk kompetent, f.eks. som udvikler, og kan se dig selv i følgende:
- +3 års erfaring med at programmere automatiserede tests i Java
- Baggrund inden for softwareudvikling, IT eller et andet relevant felt
- Interesse for og evne til at opbygge domæneviden om produktet og dets kode
- Selvstændig arbejdsstil
- Nysgerrig og struktureret holdspiller
- Behersker dansk skriftligt og mundtligt på professionelt niveau
Derudover vil det være en fordel, hvis du har færdigheder inden for:
- JavaScript, Selenium, PlayWright, Jmeter, PostMan, SonarCloud, Jenkins, GitLab, Jira
- Erfaring fra agil organisation, gerne scrum-baseret
- Forståelse af CI/CD og DevOps-metoder
- Erfaring med løn eller andre komplekse og dataintensive administrative web-løsninger
- ISTQB eller lignende certificering
Du vil blive tilknyttet kontoret i Allerød.
Om Paychex Europe
At tiltrække, fastholde og udvikle talent og betale den korrekte løn til tiden er voksende udfordringer for virksomheder verden over. For at imødekomme disse udfordringer skaber vi markedsledende innovative og intuitive HR-, løn- og Workforce Management-løsninger.
Vi stræber efter at have en motiverende og anerkende kultur. Vores kontorer er lyse og åbne og ligger over hele Danmark (Østerbro, Allerød og Vejle) og Tyskland (Hamburg, Rostock og Berlin), og vi arbejder tæt sammen på tværs af teams. Vi opfordrer til en social kultur og tror på, at det gør det sjovere at tage udfordringer op sammen. Du vil arbejde i et team, der værdsætter teamwork og vidensdeling. Kort sagt: Masser af læring og spændende udfordringer i et godt arbejdsmiljø.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk