Brænder du for kvalitetssikring, og vil du gerne vil være en del af en stærk kultur med fokus på arbejdsglæde, fællesskab og faglig udvikling?
Q Nation – en arbejdsplads, hvor du trives
Q Nation er en virksomhed, der samler de dygtigste konsulenter i Danmark indenfor test og kvalitetssikring.
Vi prioriterer et stærkt fællesskab, både fagligt og socialt, og skaber rammer for, at du kan udvikle dig og være en del af en tæt sammenhængende organisation.
Vores struktur er enkel – der er kun et ledelseslag, så beslutninger træffes hurtigt, og du arbejder tæt på alle i organisationen. Hos os får du en arbejdsplads med gode løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kompetencer. Vi tilbyder ydermere 70 timers årlig efteruddannelse, så du kan specialisere dig i det, der motiverer dig, og du får altid hjælp fra dine erfarne kolleger.
Du får frihed til selv at vælge din computer og telefon, og vi holder tingene simple. Vi tror på erfarne, selvkørende medarbejdere og dropper komplicerede systemer og MUS-samtaler. Vi er der, når du har brug for sparring, og arbejder ud fra et grundlæggende princip: ”Vi holder, hvad vi lover hinanden”.
Om jobbet
Du bliver en nøglespiller i vores arbejde med test og kvalitetssikring af forretningskritiske systemer og vil, afhængig af din profil, bl.a. blive involveret i testautomatisering, planlægge og udføre tests, samt sikre en struktureret tilgang til testprocessen for vores kunder som tæller nogle af de største og mest succesfulde organisationer i Danmark. Jobbet indebærer altid en tæt dialog med vores kunder for at forstå deres behov, således at du kan være med til at implementere den optimale løsning eller proces for dem.
Du vil også:
- Bidrage til at forbedre og effektivisere testprocesser
- Sikre testbarhed i user stories og udvikle testsuiter, testcases og scripts
- Arbejde i tværfaglige teams og samarbejde tæt med både udviklere og forretningen
- Levere rådgivning om kvalitetssikring og test, når det er relevant
Dette er en spændende rolle for dig, der ønsker at gøre en forskel i komplekse projekter og samtidig udvikle dine egne kompetencer i et dynamisk og engageret miljø.
Om dig
Du er løsningsorienteret og proaktiv og stræber altid efter høj kvalitet i dine leverancer. Med en struktureret og målrettet tilgang kombineret med en positiv og udadvendt indstilling, skaber du værdi for både kunder og kolleger. Du har stærke kommunikations- og formidlingsevner og motiveres af den gode dialog.
Du har evt. erfaring som udvikler og har arbejdet med automatisering eller udførelse af test. Derudover er det en fordel, hvis du har indsigt i struktureret test, testprocesser og testdesignteknikker samt erfaring med system- og integrationstest.
Det er også en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende teknologier:
- Programmering: JavaScript/TypeScript, Python, Java eller C#.
- Databearbejdning: SQL.
- Testværktøjer: Selenium/WebDriver, Playwright, Xray, Cypress, Cucumber, TestComplete, HP UFT eller Appium.
- API-test: Postman, SoapUI eller REST Assured.
- CI/CD-pipelines: Jenkins, GitHub Actions eller Azure DevOps.
Du trives i rollen ved at samarbejde med kunderne om at vælge, hvilke tests der skal automatiseres, for at sikre høj kvalitet.
Om os
Hos Q Nation er vi specialister i test og kvalitetssikring. Vi har samlet nogle af de mest erfarne og dygtige konsulenter på området, der fra vores kontorer i København og Aarhus arbejder tæt sammen med kunder om procesforbedringer, uddannelse og kvalitetssikring af forretningskritiske systemer.
Vi kalder os Q Nation for at understrege vores fokus på kvalitet (Quality) og vores stærke fællesskab (Nation) af engagerede og kompetente medarbejdere. Alle vores konsulenter er håndplukkede for deres faglige ekspertise og løsningsorienterede tilgang. Vi leverer alt fra rådgivning og procesforbedringer til testautomatisering , der skaber målbare resultater og løfter kvaliteten.
Vi har en flad struktur og uformel tone, og vægter at man som kollega får stor tillid og opbakning, og går på arbejde med glæde og stolthed.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk