simple agency group talentpeople

Senior IT-konsulent med tung infrastrukturforståelse

Har du mange års erfaring med IT-infrastruktur og den tekniske tyngde, der gør dig til en naturlig sparringspartner for både kunder og kolleger, når opgaverne bliver komplekse?

Simple Agency Group er på en markant vækstrejse og søger en Senior IT-konsulent, der kan tage ansvar for nogle af de mere komplekse tekniske opgaver hos kunderne og samtidig bringe sin erfaring i spil som faglig sparringspartner for kollegerne.

Vi leder efter en erfaren generalist med en solid ballast inden for klassisk IT-infrastruktur. Du har gennem årene arbejdet med forskellige miljøer og har en bred forståelse for servere, netværk, systemer og de sammenhænge, der får kundernes IT til at fungere.

Hos Simple Agency Group får du tæt kontakt til kunderne og bliver en betroet teknisk rådgiver. Du skal kunne sætte dig ind i eksisterende miljøer, skabe overblik og rådgive om, hvordan de bedst udvikles. Samtidig får du en central faglig rolle i teamet, hvor du med din erfaring kan være et teknisk fyrtårn for kollegerne – én, de kan sparre med, og som kan træde til, når en opgave kræver ekstra teknisk tyngde.

 

Om rollen

Du kommer til at arbejde bredt med kundernes IT-infrastruktur med særligt fokus på servere, netværk og Microsoft-baserede miljøer. Rollen spænder fra rådgivning og løsningsdesign til implementering, fejlsøgning og videreudvikling.

Du bliver tilknyttet en fast portefølje på typisk 15-20 SMV-virksomheder. Kunderne har forskellige behov og tekniske udgangspunkter, og du skal derfor kunne sætte dig ind i det enkelte miljø, skabe overblik og rådgive om den retning og de løsninger, der giver bedst mening for kunden.

Din hverdag veksler mellem kundebesøg og planlægning, koordinering og opfølgning fra kontoret i Køge.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Rådgive kunder om deres samlede IT-infrastruktur og den videre udvikling af deres miljø
  • Designe, implementere og optimere server- og infrastrukturløsninger
  • Arbejde med Microsoft-baserede infrastrukturløsninger, virtualisering, backup og hybride miljøer
  • Arbejde med netværk, sikkerhed og den samlede tekniske infrastruktur
  • Planlægge og gennemføre migreringer, opgraderinger og større tekniske ændringer
  • Fejlsøge komplekse problemstillinger på tværs af servere, netværk og øvrige systemer
  • Bringe din tekniske erfaring i spil i teamet og sparre med kolleger om arkitektur, løsninger og komplekse problemstillinger

Har du erfaring med Linux, scripting eller automatisering, er det en fordel, men ikke et krav.

 

Din profil

Du har mange års erfaring med IT-infrastruktur og har opbygget den tekniske bredde, der gør dig i stand til at navigere i komplekse miljøer. Du behøver ikke være specialist i alle teknologier, men du har en solid forståelse for, hvordan servere, netværk, identitet, sikkerhed, cloud og øvrige systemer spiller sammen.

Din senioritet viser sig i din evne til at skabe overblik, stille de rigtige spørgsmål og træffe kvalificerede tekniske valg. Du er vant til at tage ansvar for komplekse problemstillinger og finde vej frem, også når løsningen ikke ligger lige for.

Du trives samtidig i den rådgivende rolle og i samspillet med andre. Du kan gå i dybden med tekniske specialister, sparre med kolleger og samtidig forklare muligheder og anbefalinger på en måde, der giver mening for kunden.

Vi forestiller os, at du:

  • Har mange års erfaring med klassisk IT-infrastruktur
  • Har stærk erfaring med Microsoft-baserede infrastrukturløsninger
  • Har solid forståelse for netværk, sikkerhed og øvrige centrale infrastrukturelementer
  • Har erfaring med virtualisering, backup, cloud og hybride miljøer
  • Har arbejdet med større ændringer, migreringer eller infrastrukturprojekter
  • Kan analysere og løse problemstillinger på tværs af teknologier
  • Er vant til at tage selvstændigt ansvar og samtidig dele din viden og erfaring med kolleger
  • Trives med kundedialog og kan omsætte tekniske problemstillinger til konkret og forståelig rådgivning

Relevante certificeringer er en fordel, men ikke et krav.

 

Om Simple Agency Group A/S

Simple Agency Group A/S er en af de hurtigst voksende IT-koncerner på den danske IT-scene med en vækst på over 1.000 procent de seneste fire år, drevet af en ambitiøs Buy and Build-strategi kombineret med stærk organisk udvikling.

Koncernen arbejder inden for IT, web og softwareudvikling samt maritim IT og satellitkommunikation og samarbejder med mere end 3.000 kunder.

Med seks lokationer i Norden og over 225 dedikerede kollegaer er organisationen sammensat af IT-specialister, webudviklere, designere og digitale eksperter, der sammen leverer helhedsorienterede løsninger inden for IT-drift, IT-sikkerhed, cloud, webudvikling og digital marketing.

Der skabes værdi gennem rådgivning, sparring, eksekvering, drift og support med udgangspunkt i kundernes digitale og IT-mæssige behov, i et ambitiøst miljø hvor status quo løbende udfordres.

Læs mere på: https://simple-agency-group.dk

 

Er du interesseret i at høre mere om rollen, er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på +45 7020 4011 eller sende os dit CV på info@talentpeople.dk.