atea KAM

Business Manager til Atea Connect

For Atea søger vi en Business Manager, der kan kombinere teknisk indsigt med kommercielt drive. Du bliver bindeled mellem salg, teknik og kunder og får en central rolle i at udvikle og positionere Ateas infrastrukturløsninger inden for datacenter, kabling, energioptimering, sikkerhed og audiovisuelle løsninger.

 

Som Business Manager bliver du drivkraften bag nye forretningsmuligheder og løsninger, der skaber værdi for både private og offentlige kunder. Med dit kommercielle blik og tekniske overblik kan du rådgive om komplekse rammeaftaler, udvikle tilpassede løsninger og styrke samarbejdet med kunderne.

Du bliver en del af Atea Connect, hvor mere end 200 kollegaer i Danmark arbejder sammen om at skabe bæredygtige og fremtidssikrede infrastrukturløsninger. Her får du både ansvar og indflydelse i et miljø præget af samarbejde, høj faglighed og et stærkt fællesskab.

 

Dine primære opgaver

Du får en alsidig rolle, hvor du kombinerer rådgivning, salg og samarbejde på tværs af teams. Du bliver en nøglespiller i at udvikle Ateas forretning, skabe stærke kunderelationer og sikre, at vores løsninger lever op til både tekniske krav og forretningsmæssige mål.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikle og sælge datacenter- og kablingsløsninger til store offentlige og private kunder
  • Deltage i udarbejdelse af tilbud, design og rammeaftaler
  • Drive løsningssalg og dialog med kunder om komplekse behov
  • Samarbejde med Key Account Managers og specialister om at udvikle nye forretningsmuligheder
  • Sikre struktur, kvalitet og koordinering gennem hele processen
  • Bidrage aktivt til vidensdeling og samarbejde

 

Om dig

Du har et kommercielt mindset og trives i rollen som bindeled mellem salg og teknik. Uanset om du er el-fagligt uddannet eller kommer fra kabling og infrastruktur i IT-branchen, har du en teknisk forståelse og evnen til at omsætte den til løsninger, der skaber værdi for kunden. Du motiveres af at kombinere forretning, relationer og rådgivning – og af at tage ansvar for hele processen fra behovsafdækning til aftale.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med løsningssalg og rådgivning
  • En teknisk baggrund – uanset om du kommer fra el-faget eller IT-infrastruktur
  • Kendskab til rammeaftaler, offentlige udbud eller større kommercielle projekter
  • En proaktiv og tillidsskabende tilgang, hvor du skaber resultater gennem samarbejde og struktur
  • Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt

 

Ansættelsessted: Taastrup

 

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte TalentPeople A/S på  +45 7020 4011 – eller sende os dit CV på  info@talentpeople.dk